Generelle spørgsmål

Forsikrer i plug-in hybridbiler?

Ja og endda til skarpe priser som øvrige biler. Vi støtter omstillingen til grønne biler og forsikrer gerne din plug-in hybrid bil til samme priser og vilkår som almindelige benzin- og dieselbiler. Læs mere om vores forsikringer til el- og hybridbiler.

Forsikrer i gamle biler?

Techno Forsikring tilbyder bilforsikring til biler, der er helt op til 20 år gamle.

Hvordan dækker forsikringen?

Med en Techno Forsikring får du altid den lovpligtige ansvarsforsikring samt en kaskoforsikring. Derudover inkluderes altid gratis udbedring af stenslag i frontruden,

Produktinfo (IPID)Dine fordele

  • Ingen KM-begrænsning
  • Med og uden trækkrog
  • Fastmonteret ekstraudstyr meddækket (når det er indeholdt i summen)

Tilvalgsdækninger:

  • Førerpladsdækning:
    • Dækker hvis fører af bilen kommer til skade uden modpart (solouheld). Deldækning hjælper eksempelvis behandlingsudgifter, varigt mén, erhvervsevnetab, svie/smerte, tabt arbejdsfortjeneste og forsørgertab.
  • Ung fører:
    • Undgå dobbelt selvrisiko hvis bruger er under 25 år
  • Glas Plus:
    • Selvrisiko ved udskiftning af frontrude nedsat til 1.000 kr., og ingen selvrisiko ved spejlglas, spejlhuse, lygteglas og lygtehus
  • Parkering Plus:
    • 0,- kr. selvrisiko ved skade eller hærværk på parkeret bil
  • Lånebil Plus:
    • Lånebil i op til 30 dage ved tyveri og totalskade
  • Leasing Basis:
    • Inkluderer afleveringsdækning. Skader op til samlet 25.000 kr./maks. 5 skader á 5.000 kr. pr. stk. med én selvrisiko på 5.000 kr. Derudover dækkes refusion af førstegangsydelse, hvis bil bliver totalskadet eller stjålet. Fast beløb afhængig af bilens alder.
  •  Autohjælp:
    • Få vejhjælp i Danmark og hele Europa.
      Starthjælp, punktering, hjulskift, fritrækning og bugsering

Hvordan får jeg et grønt og/eller rødt kort?

Det røde og-/eller grønne kort kan du læse mere om og bestille via Gjensidige Forsikrings kundeservice:

https://www.gjensidige.dk/kundeservice/rodt-gront-kort

Hvilket selskab skal jeg vælge ved ind-/omregistrering af bilen?

Techno Forsikring er lavet i partnerskab med Gjensidige Forsikring A/S. Når du køber en ny bil, skal denne derfor indregistreres som forsikret hos Gjensidige Forsikring. Det anbefales, at du inden ind-/omregistrering har bestilt et tilbud, så du er bekendt med prisen på din bilforsikring.

Bestil tilbud

Jeg har ind-/omregistreret min bil til Gjensidige Forsikring A/S - hvad nu?

Har du modtaget et tilbud fra os, skal du sørge for at udfylde og sende det fremsendte indtegningsbilag til os. Har du fået tilbuddet gennem en bilforhandler, skal du sørge for, at denne indsender begæring til os.

Hvordan accepterer jeg tilbuddet?

Når du modtager et tilbud fra os, modtager du samtidig et indtegningsbilag. Dette skal udfyldes og sendes retur til os – enten via post eller mail. Du kan blot besvare den mail, som du har fået tilbuddet fra.

Hvordan opsiger jeg min bilforsikring?

Sælger du din bil, vil forsikringen automatisk ophøre så snart, den nye ejer omregistrerer bilen til eget navn. Herefter vil et evt. tilgodehavende tilbagebetales til forsikringstagers NEMkonto.

Skal bilens forsikring flyttes til andet selskab, skal dit nye selskab tage kontakt til os og sende en opsigelse – der vil være et opsigelsesgebyr på 500 kr., såfremt forsikringen opsiges inden for det første år.

Hvilke krav skal jeg opfylde for at få Techno Forsikring?

Du behøver ikke at have haft bil i eget navn tidligere, for at kunne få en bilforsikring hos os. 

Bilen, som du ønsker forsikret hos os, må ikke være ældre end 20 år fra den første indregistreringsdato på indtegningstidspunktet. Derudover, må den ikke have en nyværdi over 724.999 kr. hvis du er 21 år og derover – er du mellem 18-20 år gammel må bilens nyværdi maksimum være på 249.999 kr.  

Er du i tvivl, hvorvidt du opfylder vores krav, er du altid meget velkommen til at kontakte os:

Kontakt

Hvordan får jeg vejhjælp på min bil?

Du kan, når du opretter din forsikring hos os, tilvælge vejhjælp. Du har altid mulighed for at kontakte os, såfremt du senere ønsker autohjælp på din bil. Der vil være en karenstid på en uge, hvis du senere beslutter at tilvælge vejhjælp til din forsikring.

Autohjælp

Hvor kan jeg finde oplysninger om min bilforsikringspolice?

Når du er kunde hos os, kan du altid kan finde din police på Gjensidiges selvbetjeningsside, som findes på nedenstående link: 

https://www.gjensidige.dk/login

Må jeg låne min bil ud til andre?

Du kan til enhver tid låne din bil ud til andre, uden det har betydning for dækningen af din bil i tilfælde af skade. Du skal dog være opmærksom på, at låner du bilen ud til en person under 25 år, og denne pålægges skylden for en skade, kan der være en forhøjet selvrisiko. Denne aldersbetingede selvrisiko gælder dog ikke, hvis det er den registrerede ejer/bruger af køretøjet, eller ægtefæller/samlevere til disse som er involveret i en skade.

Forsikrer i elbiler?

Ja, det gør vi – og endda til skarpe priser som øvrige biler. Vi støtter den grønne og forsikrer gerne din elbil til samme priser og vilkår som almindelige benzin- og dieselbiler.

Spørgsmål om skader

Må jeg stille min bil på værksted, før jeg har indsendt en skadeanmeldelse?

I forbindelse med anmeldelse af skaden, vil Gjensidige henvise dig til nærmeste værksted. Husk i den forbindelse at informere værkstedet om, at de skal kontakte Gjensidige Forsikring for at opgøre skaden inden reparationen starter.

Skal jeg også anmelde skader, hvor der er en modpart, der er ansvarlig?

Ja, alle skader skal anmeldes til os. Når du er kaskoforsikret hos os, behandler vi skaden og retter efterfølgende krav til modpartens ansvarsforsikring.

Der er kun sket skade på modpartens køretøj, skal jeg også anmelde det?

Alle skader skal anmeldes til os – også selvom der kun er sket skade på modparten køretøj.

Hvordan er jeg dækket, hvis jeg har vejhjælp?

Med vejhjælp kan du få hjælp med bugsering af din bil og hjælp på stedet, hvis din bil fx ikke vil starte eller er punkteret.
Har du en elbil – tilbyder vi også udbringning af nødlader , så du kan køre videre til nærmeste ladestander. 

Dækker I stenslag og / eller glasskader?

Dækker reparation af stenslag i bilens ruder, uden at der opkræves selvrisiko. Er et rudeskift nødvendigt, opkræves der dog sædvanlig selvrisiko (eller reduceret selvrisiko, hvis der er tilvalgt selvrisiko med udvidet glasdækning). Læs mere om dækningerne her https://www.technoforsikring.dk/wp-content/uploads/2021/06/ipid-tf-0721-01-sjf-techno-forsikring.pdf

Spørgsmål om betaling

Hvordan opkræves forsikringspræmien?

Forsikringen er forudbetalt og opkræves på enten månedlig eller årlig basis. Ønsker du månedlig betaling, skal du tilmeldes Betalingsservice.

Hvordan tilmelder jeg min regning Betalingsservice?

Du kan tilmelde dine regninger til Betalingsservice på Min Side eller via oplysningerne, som fremgår af dit indbetalingskort. Hvis du ønsker, vi skal tilmelde dine regninger til Betalingsservice for dig, kan du kontakte os pr. mail eller tlf.

Hvorfor opkræves jeg et højere beløb/to måneders præmie første gang?

Når vi modtager bankoplysninger på og opretter en Betalingsserviceaftale, vil denne først træde i kraft fra efterfølgende måned, derfor sker det ofte at vi trækker for mere end én måneds præmie første gang.